Under sandet på stranden mellem Harboøre og Thyborøn ligger to lange rør.
De går fra pesticidfabrikken Cheminova, der ligger på den ene side af klitterne, og flere hundrede meter ud i Vesterhavet på den anden side.
På havbunden, hvor de ender, fosser fabrikkens forurenede spildevand ud i bølgerne. I årevis er det giftige kemikalie arsen og tungmetallet kviksølv blevet pumpet ud i havet netop her. Og det er til trods for, at prøver viser, at havområdet allerede indeholder for meget af begge dele.
Cheminova har nemlig - ligesom en lang række andre danske virksomheder - lov til at udlede miljøfarlige stoffer i havområder, hvor grænserne for, hvor meget forurening, der må være i vandet, er overskredet for længst. Sådan som det er i Vesterhavet ud for Thyborøn.
Det må virksomhederne stadig, selvom embedsmænd i Miljøministeriet i flere år har gjort opmærksom på, at myndighederne ifølge reglerne som udgangspunkt burde gribe ind. Det er bare ikke sket.
I stedet har Miljøministeriet af flere omgange valgt at udstede retningslinjer, der gør det muligt at lade udledningerne fortsætte. Blandt andet af hensyn til Cheminova og andre danske virksomheder.
Det afslører en stor mængde interne dokumenter fra ministeriet, som DR har fået aktindsigt i, konkluderer flere eksperter efter at have gennemgået materialet.
De mener, papirerne viser, at Miljøministeriet har sat erhvervsinteresser over hensynet til at overholde den lovgivning, der skal beskytte havmiljøet.
En af dem er Flemming Elbæk, der er partner i advokatfirmaet HaugaardBraad og rådgiver større danske industrivirksomheder.
- De kortsigtede hensyn til at kunne forsætte udledningerne får lov til at veje tungere end hensynet til at overholde lovgivningen. Det er sådan, jeg læser dokumenterne, siger han.
Samme vurdering har Ellen Margrethe Basse. Hun er professor emerita med speciale i miljøret ved Aarhus Universitet.
- Man har bevidst diskuteret, hvordan man kunne sikre, at nogle virksomheder kunne fortsætte med at udlede som hidtil, på trods af at man vidste, at det var i strid med EU-lovgivningen, siger hun
Det rådgivende ingeniørfirma Niras mener ligeledes, at Miljøministeriets har valgt at udstede retningslinjer, der "ikke er i overensstemmelse med lovgivningen". Det forklarer chefen for afdeling for miljøvurdering, Karen Søgaard Christiansen, som også har læst Miljøministeriets interne dokumenter igennem.
- Det overrasker mig, når jeg læser det, at hensynet til miljøet ikke vejer tungere. Og at ministeriet, som jeg troede vis fornemmeste opgave ville være at beskytte miljøet, tager mere hensyn til erhvervet, siger hun.
Kan skade dyr og planter
En række danske virksomheder bliver derfor ved med at udlede forurenet spildevand med miljøfarlige stoffer til havområder, hvor de grænseværdier, som EU og de danske myndigheder har fastsat, er overskredet allerede.
Det gælder blandt andet for stofferne arsen, antracen og kviksølv.
De fortsatte udledninger kan derfor være skadelige for dyr og planter, påpeger professor i økotoksikologi, Roskilde Universitet, Henriette Selck.
- Det er dybt problematisk, siger hun.
- Når vi taler konsekvensen for havet – altså havdød, som vi har set i medierne – så er det primært landbruget og næringsstoffer. Men miljøfarlige stoffer har også en rolle at spille her. Især i de områder, hvor man ligger over grænseværdierne, siger hun.
DR har gennem flere uger forsøgt at få et interview med miljøminister Magnus Heunicke (S), men han ønsker ikke at kommentere sagen. I et skriftligt svar afviser Miljøministeriet, at ministeriet har brudt loven eller ladet erhvervshensyn gå foran hensynet til miljøet.
Miljøministeriet lader udledningerne fortsætte
DR’s gennemgang af sagen viser, at der også internt i Miljøministeriet i flere år er blevet advaret om, at det kan være ulovligt at lade udledningerne fortsætte.
Cheminova og en lang række andre danske virksomheder udleder miljøfarlige stoffer efter gamle miljøgodkendelser, som skulle have være fornyet for længst.
Siden er der kommet nye og skrappere miljøkrav fra EU. Og hvis man skal overholde dem, vil det betyde, at en række virksomheder skal holde op med at udlede miljøfarlige stoffer som hidtil - og at nye virksomheder vil få sværere ved at få tilladelse til at forurene.
Det påpeger embedsmænd i Miljøministeriet for eksempel allerede i august 2019, hvor de skriver, at hvis grænseværdierne i havet ”allerede er overskredet”, vil der være ”tale om en forringelse af tilstanden i strid med Vandrammedirektivet, og der vil blive meddelt afslag på ansøgningen.”
Og i oktober 2020 skriver de for eksempel igen i et internt notat:
- Der er for nogle stoffer overskridelser af miljøkvalitetskrav i de vandområder, der udledes til, hvilket betyder, at der som udgangspunkt ikke er plads til yderligere udledning af det pågældende stof til vandområdet. Dette ville betyde, at en række virksomheder ikke ville kunne fortsætte med at udlede miljøfarlige stoffer.
Embedsmændene skriver også, at det for nogle virksomheder vil være vanskeligt eller "uforholdsmæssigt dyrt at rense længere ned", så koncentrationen af miljøfarlige stoffer i deres spildevand bliver lavere.
Derfor beslu*tter Miljøministeriet at fortolke og forvalte EU-retten og dansk ret anderledes og ender i december 2021 med at udstede retningslinjer, der skal gøre det muligt for myndighederne at lade virksomheder fortsætte deres udledninger.
I dokumenterne skriver medarbejdere i ministeriet direkte, at det sker af hensyn til virksomhederne. Og gør opmærksom på, at det sker med en "en vis procesrisiko" – altså en risiko for, at det vil blive erklæret ulovligt, hvis det bliver indbragt for EU-Domstolen eller for Miljø- og Fødevareklagenævnet i Danmark.
For at forhindre at nogle virksomheder "må ophøre eller omlægge aktiviteter som følge af skærpede krav, foreslås det med en vis procesrisiko at lade udledningerne fortsætte", skriver ministeriet for eksempel i et notat i april 2021.
’Det er ren økonomi, det handler om’
Siden da har Miljøministeriet fulgt denne linje. Også under tilblivelsen af de nyeste retningslinjer, som ministeriet fremlagde i sidste måned.
Juraprofessor Ellen Margrethe Basse, der har læst de interne dokumenter, forklarer, at "det er ren økonomi, det handler om", når Miljøministeriet lader udledninger som Cheminovas fortsætte.
- "Skal vi beholde de her virksomheder, så bliver vi nødt til at lade være med at følge loven". Det er næsten det, de siger. Det kan man jo ikke.
Og der findes ikke i EU-retten nogen muligheder for, at man kan sige: "Vi kan godt tage lidt virksomhedshensyn"?
- Overhovedet ikke, siger juraprofessor Ellen Margrethe Basse.
Resultatet er altså, at en række virksomheder hver dag fortsætter med at pumpe forhøjede koncentrationer af miljøfarlige stoffer ud i havet, hvor grænseværdierne allerede er overskredet. Og at ministeriet nu har lavet retningslinjer, der gør, at myndighederne også fremover kan give virksomheder tilladelse til at lade udledninger fortsætte. Også selvom det ifølge eksperterne er ulovligt.
- Vi har miljøkvalitetskravene fastsat af en årsag – både for at beskytte naturen, men også vores menneskers sundhed. Så jeg synes, at det er alvorligt, siger afdelingschef hos det rådgivende ingeniørfirma Niras Karen Søgaard Christiansen.
Miljøminister Magnus Heunicke har ikke ønsket at stille op til interview om sagen, men Miljøministeriets departement oplyser i et skriftligt svar til DR, at det ikke er korrekt, at ”Miljøministeriet har ladet erhvervshensyn gå foran hensynet til miljøet”, og tilføjer:
- Det er Miljøministeriets vurdering [at] vejledningerne er i overensstemmelse med EU-retten. Deri ligger der en såkaldt procesrisiko, idet det ikke kan udelukkes, at EU-Domstolen, som har den endelige fortolkningskompetence, ville kunne komme frem til et andet resultat.
Miljøstyrelsen skriver, at den vurderer, at der opnås en ”tilstrækkelig miljømæssig beskyttelse” ved at følge den seneste vejledning.
I 21 Søndag kan du møde Bjarne Hansen, der har brugt det meste af sit liv på at kæmpe mod forurening fra Cheminova. Nu omfatter hans kamp også Miljøministeriet. Du kan allerede nu se indslaget på DRTV her.
